Hovedpine / migræne

Spændinger i muskler og blodkar

En direkte årsag til hovedpine er spændinger i hovedets og halsens muskler og blodkar. Smerteimpulserne kommer aldrig direkte fra hjernen af den simple grund, at hjernevævet ikke har nogen celler til registrering af smerte.

Den almindelige, dagligdags hovedpine, som alle mennesker rammes af engang imellem, kan have mange udløsende faktorer, og måden, den ytrer sig på, er afhængig af de forskellige personers fysiske og psykiske tilstand. Blandt de almindeligste årsager til hovedpine er stress, for lidt eller for megen søvn, overdreven rygning, støj eller dårlig ventilation på arbejdspladsen, træk, afkøling, muskelspændinger, m.m. 

Der findes flere typer hovedpine:

 

Spændingshovedpine:

Mange får spændingshovedpine som et advarselssignal fra kroppen om for meget stress, mangel på søvn eller belastende arbejdsstillinger. Dette medfører store gener, samt nedsat livskvalitet

  

Kronisk spændingshovedpine:

Hovedpine, der forekommer mere end hver anden dag, kaldes kronisk spændingshovedpine

  

Migræne:

  • Symptomer på migræne:
  • Hovedpinen varer fra fire timer til tre døgn 
  • Smerten sidder i den ene side af hovedet  
  • Smerten er dunkende/pulserende  
  • Smerten er mellemstærk til stærk  
  • Fysisk aktivitet gør hovedpinen værre 
  • Kvalme   
  • Overfølsomhed for lys og lyde  

                              

Hortons hovedpine:

Hortons Hovedpine er en sjælden hovedpine. Der er omkring 5.000 Hortonpatienter i Danmark, og 85% af dem er mænd. Det er en meget smertefuld hovedpine.

Hortons hovedpine kommer i serier af anfald - de såkaldte klynger - med hovedpinefrie pauser på op til flere år. I en klyngeperiode vil der komme anfald så godt som hver dag. Et anfald kommer brat på omtrent samme tidspunkt af døgnet, gerne om natten og varer i reglen fra en halv til to timer.

Hovedpinen starter typisk i 20-40 års alderen. Man ved ikke hvorfor.

20% af patienterne har kronisk Hortons hovedpine. Hos dem kommer anfaldene næsten hver dag året rundt, og de anfaldsfri perioder varer under fjorten dage. 

 

Hovedpine fremkaldt af medicin:

Nogle mennesker har meget ondt i hovedet næsten hver dag. Måske er du en af dem. Hvis dit forbrug af smertestillende medicin eller migrænemedicin er begyndt at vokse, risikerer du at havne i en ond cirkel. 

Tager du for megen medicin, kan dette resultere i kronisk hovedpine.

 

Behandling

Behandlingen hos FysKlinik af spændingshovedpine og migræne vil være en kombination af massage og manuel terapi.