Behandlingsformer

Massage er afstressende og giver ro i sindet. Det giver overskud til at opfange nye stress-signaler og reagere hensigtsmæssigt. Massage giver en stor oplevelse af velvære, egen pleje og øget bevidsthed mellem krop og sjæl.

 

Men ikke alle behov skal behandles ens, og derfor tilbyder vi forskellige behandlingsformer og vælger den behandling, der bedst afhjælper smerterne og øger din mobilitet.

 

Hvad er massage godt for? 

Fysiurgisk massage har en lang række helbredende virkninger. Bl.a.: 

  • Blodgennemstrømningen øges, og affaldsstofferne udskilles fra muskelvævet. Dermed forbedres bevægeligheden i muskler og led. 
  • Massage styrker immunsystemet og virker smertestillende, da kroppen udskiller endorfiner, der er kroppens naturlige morfinstof. 
  • Massage sænker blodtrykket og giver en dybere og lettere vejrtrækning. 
  • Massage forkorter restitutionstiden efter muskelskader og hjælper muskelfibrene i at hele og undgå arvæv. 
  • Massage kan behandle specifikke livsstilsrelaterede problemer: musearm, golfalbue, spændingsrelateret hovedpine, iskiassmerter, overbelastningsskader m.m.